-
Finsk selskab vil overtage Topdanmark
ソース: BDK Finans / 17 6 2024 00:46:42 America/Chicago
En større overtagelse kan være på vej i den danske forsikringsbranche, efter at finske Sampo har fremsat øbstilbud på Topdanmarks aktier. Helt præcist tilbyder Sampo Topdanmarks nuværende aktionærer 1,25 Sampo-aktier for hver Topdanmark-aktie, hvilket svarer til en overpris på knap 27 procent i forhold til de to aktiers lukkekurser fredag. Sampo ejer i forvejen 49,5 procent af aktierne i Topdanmark og driver forsikringsselskabet If, der også opererer på det danske marked. Hvis det lykkes at anskaffe mere end 90 procent af aktierne, er det tanken at afnotere Topdanmark fra fondsbørsen og integrere Topdanmark i If. Topdanmarks bestyrelse vurderer, at det er tale om et finansielt attraktivt tilbud og anbefaler derfor aktionærerne at takke ja. Tilbuddet forudsætter, at Sampos aktionærer siger ja til at udstede nye aktier. Det forudsætter foruden myndighedsgodkendelser også, at Sampo opnår tilsagn fra over 90 procent af aktionærerne. Hvis overtagelsen gennemføres, vil Ifs markedsandel i Danmark vokse fra 6 til 21 procent. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/finsk-selskab-vil-overtage-topdanmark